TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel DM-vinder for femte gang

af | 23. jun 2024 | Nyheder

Med sejr i sidste afdeling i kampen om DM for professionelle travkuske sikrede Jeppe Juel sig titlen for femte gange.

Jeppe Juel med Manhattan Trot. Foto Hesselborg Foto

Inden sidste afdeling lå Jeppe Juel på en tredjeplads i konkurrencen med 31 points, der havde Rene Kjær i spids med 34 points og Jeppe Rask på andenpladsen med 32 points.

Rene Kjær havde kørt færdig, og var overladt til at følge sidste afdeling fra sidelinjen.

Jeppe Juel havde sin eneste Guld-chance på dagen sidste afdeling i Gordon Dahl-trænede Manhattan Trot, og den chance udnyttede Aalborg-træneren til sejr.

Undervejs blev flere angreb fra Ingolf Sea med Mads Henriksen – ja, ind i opløbet havde Ingolf Sea et lille overtag, men Manhattan Trot kom igen og vandt sikkert. Ingolf Sea nummer to, mens Hansi Elholm med Jeppe Rask nummer tre.

Dermed var det klart at Jeppe Juel havde sikret sig DM-titlen med 39 points foran Jeppe Rask med 36 points og Rene Kjær med 34 points.