TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nancy Takters forvandlingsnumre

af | 23. jun 2024 | Nyheder

De to afdelinger af The Graduate Series for 4-åringer, der i nat blev kørt på The Meadowlands, vandtes begge af Nancy Takter-trænede heste, som hun først har modtaget i træning i år.

Winner’s Bet med Dexter Dunn. Foto Lisa Photo

I fjor var Winner’s Bet (Walner) en af årgangens bedste heste om end den ikke slog til, når det virkelig gjaldt.

I 10 starter vandt den 3 sejre og tjente 233.837 dollars i træning hos Domenico Cecere, men i år er den skiftet til Nancy Takter, der nu har startet den to gange.

Hver gang har Winner’s Bet virkelig svaret til sit navn og vundet!

I nat leverede Winner’s Bet med Dexter Dunn sin hidtil bedste præstation i karrieren, da den sejrede i en afdeling af The Graduates Series i 1.08.1 efter en afslutning i 1.06.0.

Winner’s Bet var i spids fra start til mål og sejrede sikkert foran Chapercaz (Crazy Wow) Yannick Gingras/Ron Burke i 1.08,3, mens Ponda Jet (Dover Dan) med David Miller/Jay Hochstetler blev nummer tre i 1.08.5.

Vindertiden for Winner’s Bet er den hidtil hurtigste af en traver i Nordamerika, men Horsy Dreams vindertid på 1.08.0 fra Elitloppet er fortsat verdens hurtigste tid for en traver i år.

Også aftenens anden vinder i The Graduate Serien trænes af Nancy Takter.

Hasty Bid med Yannick Gingras. Foto Lisa Photo

Det er canadiskejede Hasty Bid (My MVP), som sejrede for Yannick Gingras i 1.08.6 foran hoppen Special Way (Walner) med Tim Tetrick (Åke Svanstedt i 1.08.7 og Oh Well (Muscle Hill) med Todd McCarthy/Marcus Melander – også i 1.08,7.

Hasty Bid er nyligt kommet i træning hos Nancy Takter, og hun har nu startet den to gange med to sejre som resultat.

Som åring kostede Hasty Bid 35.000 dollars.

Hans far, My MVP (Cantab Hall) star i Canada og koster 4.000 dollars.

Hasty Bid er MVPs hurtigste afkom, mens hoppen Herculisa med 684.275 dollars er hans mest vindende afkom.

Moderen til Hasty Bid, Sunshinenlollipops (Garland Lobell) satte rekord 1.12.3 og tjente 32.014 dollars.

Hun har hidtil fået 14 føl – af de 13, der er startberettiget, har de 12 startet med Lady Rainbow (Muscles Yankee) 1.10.3 – 800.628 dollars som mest vindende.