TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsport for badegæster

af | 15. jun 2024 | Nyheder

Aalborg Hesteejerforening står bag arrangementet, Trav ved Hav, hvor travsporten bliver præsenteret på stranden ved Blokhus.

Kan det være starten på en tradition, det er søndag eftermiddag foregår på Blokhus Strand?

Her har Aalborg Hesteejerforening arrangeret en hel speciel løbsdag, hvor såvel travsporten som ponysporten bliver præsenteret.

Der er løb for sulky som under rytter, og der konkurreres over 300 meter og samme koncept som der kendes fra de populære gadeløb i Holland.

To heste dyster – vinderen går videre.

Der er i alt otte deltagere i ”et løb”.

Det betyder, at alle deltagerne skal i løb tre gange.

Selv om denne løbsdag ikke er officiel i DTC-regi, så er der såvel Landsdommer, Starter og dyrlæge til stede.

Kuske og ryttere skal være i løbsfarver og have sikkerhedsvest og hjelm på.

Publikum inviteres til at gætte på vinderne i løbene via en SMS-konkurrence.

Udover løbene er der også et væddeløb mellem en galophest og en af ”fritrækkerne”.

Der er gratis adgang og arrangementet starter klokken 13.00.

Her kan du se starterlisterne til løbene: