Træner Søren Johansson får på søndag den danskejede/-opdrættede Jasmina i træning med henblik på at gøre hende klar til dette års Derby og Grand Circle for hopper.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/2024/05/Jasmina.png?resize=400%2C264&ssl=1)
Jasmina (Gigant Neo) har det seneste år været i træning hos Preben Søvik på Jägersro.
Parret vandt sidste sommer en overlegen sejr på Lunden i 1.17,2/2000 m.
Herefter fik Jasmina en skade og har lige siden været under genoptræning.
-Nu er hun klar til den sidste forberedelse til årgangsløb, fortæller ejerrepræsentanten Henrik Johannsen fra Stable Future of Nickolos
Henrik Johannsens har fortsat sin 3-årige svenske hoppe Amber Kiss i træning hos Preben Søvik.
Amber Kiss er efter Love You – Hejsa Reerstrup og er opdrættet af Berit Olsen.
Amber Kiss er klar til debut efter at være blevet godkendt i prøveløb for en uge siden i 1.20.7/2140 m på Jägersro.