TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Generalforsamling, Lunden: 32 medlemmer mødte op

af | 29. maj 2024 | Nyheder

Der var ikke den store tilslutning til en ekstraordinære generalforsamling i Det Danske Travselskab i aftes på Charlottenlund Travbane. Og inden for det sidste år er medlemstallet i Travselskabet faldet med14%.

Blot 32 medlemmer ud af medlemsskaren på 180 havde fundet vej til Charlottenlund Travbane, hvor de forslag, der havde været fremsat på årets ordinære generalforsamling i begyndelsen af april, skulle behandles.

På den ordinære generalforsamling var der ikke 50% af medlemsskaren til stede, hvorfor forslagene blev henvist til en ekstraordinær generalforsamling, hvor kravet er, at 2/3 af de fremmødte medlemmer skal stemme for en vedtægtsændring,

Forslaget om at få ændret opstillingsproceduren til bestyrelsen, således kandidater til bestyrelsen, suppleanter etc. ville kunne foreslås på generalforsamlingen modsat de gældende vedtægter, hvor medlemmer skal anmelde deres kandidatur 14 dage før generalforsamlingen, faldt med 17 stemmer for, 14 stemmer imod og 1 blank.

På mødet blev træner Flemming Larsen valgt ind i medlemsudvalget uden modkandidat.

Bestyrelsen havde ellers foreslået Jørgen Sthelis, men havde glemt at tage højde for, at Sthelis inden for de sidste fire år havde været bestyrelsesmedlem, og derfor ikke var valgbar!

Spørgsmål under eventuelt om manglende salg af reklameskilte og en status på hvordan det i det hele taget går med driften af Det Danske Travselskab, blev enten ikke besvaret eller besvaret med varm luft: Det går godt, der kommet mange mennesker – vi udsender et nyhedsbrev om to-tre uger.

Jo, det går godt

Til den ordinære generalforsamling for et år siden blev det oplyst, at der var 209 medlemmer af Det Danske Travselskab.

Pt. er der 180 medlemmer – altså en medgang på 29 eller 14%.

Jo, det går godt!