I overmorgen starter Eliteløbs-weekenden og foranlediget af et spørgsmål til Seven Nation Armys deltagelse i Sweden Cup, har Marc Munch Kjærgaard reflekteret over det sidste års tid som hesteejer og travinteresseret.

Nedturen sportsligt

Det har i sandhed været et helt år, der har føltes som et stort sort hul, startende lige omkring dette tidspunkt da vi fandt ud af endegyldigt at Seven Nation Army, som vi alle havde drømt så stort om ikke kom med i Elitloppet, som håbet.

Dette blev startskuddet til en kæmpe sportslig nedtur for os i Masiol, Seven galopperede i OGP, hvor vi for at citerer diverse travtrænere regnede med en Stor trio-chance, og derfra ikke var i orden før opstarten til denne sæson, og efter starten i jubilæumspokalen, hvor den fik helt perfekt rejse men intet havde at skyde med, var så ramt af infektion så vi kort frygtede værste konsekvens kunne blive aflivning. BA Superhero fik ligeledes infektion med sig fra OGP, som den heller aldrig rigtig kom af med, men glæder vi os usandsynlig meget til snart at se.

Nedsmeltningen

Men endnu værre har denne periode været mentalt/psykisk, som hesteejer ved Bo Westergaard, som i sandhed er en mega ulykkelig sag for hele sporten…

Med det sagt kan jeg sige, at grunden til Masiol fortsat har hest i træning ved Bo, er fordi vi tror på han er uskyldig, hvilket jeg er sikker på deler vandende, men jeg er også sikker på alle andre nuværende hesteejere, staldansatte og hjælpere i og omkring stalden deler denne holdning.

   Som menneske er jeg skuffet over trænerforeningen end ikke har rakt ud til Bo og hørt hans side af sagen, men endnu mere skuffet er jeg over Dansk Hestevæddeløb, som ingenting melder ud. Hvorfor tror Bo’s hesteejere Bo er uskyldig? Hvorfor godkender bestyrelsen i DHV, Bo må genteste dopingprøven?

Hvorfor har Bo et behov for at genteste prøven?

Hvorfor får en historie om at Bo skal have prøven udleveret og selv stå for testen lov at leve?

Hvorfor mener jeg DHV siden overdomstolen har vidst, at der er en rimelig sandsynlighed for Bo er uskyldig?

HVORFOR INFORMERER I IKKE OM HVAD DER FOREGÅR OG HVAD BO VIL HAVE GENTESTET?

En ting er sikkert sagen har nu i et år gjort der ingen glæde har været ved at gå til trav, for mig som ”hesteejer” ved Bo Westergaard og jeg tror faktisk folk på den anden side af sagen muligvis har samme holdning. Dette skaber fraktioner som ikke er nødvendige og som sporten ikke kan holde til. (siden dopingprøven blev offentliggjort har jeg været til trav 3 gange, og hver gang uden glæde…)

FÅ NU INFORMERET, GENTESTET OG LUKKET DEN SAG SÅ ALLE KAN KOMME VIDERE, DET KUNNE GØRES PÅ EN UGE!

Følelsen af at glæde sig

Efter verdens to bedste heste ”måske” Idao de Tillard og Francesco Zet var præsenteret stod det klart, at vi ville til Eliteloppet i år, om vi havde hest til start eller ikke, og for første gang siden Seven’s debut på Europa-elitescenen i Oslo Grand Prix, bliver det Ma(rc)Si(mon)Ol(iver) og Preben på drengetur.

Det krævede en del lobby-arbejde privat at ”få fri” til det, men heldigvis lykkedes det.

   Da vi kiggede propositioner, havde vi fundet løb til både BA, In My Way og Whoops, men langsomt måtte de slettes en efter en af forskellige årsager.

Men heldigvis virkede Seven efter Copenhagen Open så fin, at vi igen kunne kigge i det svenske propositionshæfte, og komisk nok ovenpå sidste år, blev Sweden cup pludseligt en ”stor drøm”.

For et år siden, ville vi grundet den store skuffelse nærmest ikke have taget imod en billet direkte til Sweden Cup finalen, hvis vi var blevet den tilbudt.

PÅ det tidspunkt følte vi at Seven absolut havde berettelse til at deltage i weekendens hovedløb.

 I år tjekkede vi startmeldingen og opdaterede hver 30. sekund i håbet om at komme med i Sweden Cup!

Og det gjorde vi!!!

 YEEES hvor bliver det fedt!!!!

Og siden det stod klart at Seven kom med, samt, at vi skal se et helt igennem fantastisk Elitelops-felt, har jeg som en lille dreng talt dage i spænding over at skulle til trav! En følelse der meget længe slet ikke har været der!

Kredit til Morten Klose for at spørge om jeg ville skrive et par linjer om ”Tanker, håb, hesten, fremtiden og hvad du ellers har lyst til at dele med læserne?” – Dette var Tanker og andet jeg havde lyst til at dele.

Håb og Seven Nation Army

Helt kliche-agtigt håber vi hesten går fejlfrit og et godt løb og så er der vel et lille håb for, at det rækker til en finaleplads.

Meldingerne på Seven er rigtig gode og han føles efter en måske tiltrængt lang vinterpause og et par udblæsninger til for alvor at være tilbage hvor vi kendte ham, men man mangler stadig at se løbet hvor alt forløser sig.

   Seven, er en hest som ligger vores hjerte meget nært, da det var den første hest vi har haft som har kunnet begå sig for alvor i international konkurrence, og han har allerede givet os så mange fantastiske oplevelser.

Vi håbede, da vi købte ham vi havde købt en hest som der var udvikling i, som kunne begå sig i 4-års løb rundt omkring og måske vokse sig ind i den høje klasse, men havde ikke drømt om det ville ske så hurtigt.

Så forhåbentlig er han nu helt tilbage så vi igen kan begynde at drømme om de sjove løb rundt omkring i Europa og måske endda verden.

Fremtiden

Som kort nævnt, glæder vi os til B A Superhero snart igen er at finde på travbanerne, vi skal for første gang møde Gocciadoro-stalden i levende live i Stockholm og håber på vi efter weekenden er meget klogere på ham.

Vi kender målet for sæsonen og med henblik på dette var vurderingen fra stalden at Elitelops weekenden var for tidlig, men han kommer snart.

Derudover glæder vi os til fortsættelsen med Whoops Hanover, som vi regner med fortsat har meget udvikling og en god sæson i sig.

Forhåbentlig er der også udvikling i Knud og Keystone som stille og roligt starter på med blik på de snart kommende årgangsløb/Consolation løb.

VI drømmer om In My Way Damgård genfinder formen fra efteråret og forhåbentlig bliver Derby-deltager.

Og måske vi kunne drømme om at få vores første afkoms start/sejr senere på året eller næste år med Love IdHAIR.