Et længe næret ønske er nu blevet opfyldt på Travinfo.dk – nu kan man se ejer/træner- og vaccinationshistorik på travinfo.dk
Det er en service, som mange har efterspurgt i meget lang tid – i den første udgave af DTCs infobank på nettet – Travdata – var det muligt at se historikken på såvel ejer som træner på en hest – og det er jo ikke helt uvæsentlig – især i forbindelse med en handel.
Men da Travinfo.dk blev sendt i luften i stedet for den gamle Travdata forsvandt historikken for os alle, men heldigvis ligger den i de data, der er baggrunden for travinfo.dk.
Nu har Dansk Hestevæddeløb besluttet, at historikken igen skal være tilgængelig for alle, og i den røde fane for oven, der kommer når du har søgt på en hest, er der nu et menupunkt der hedder Historik!
Da din browser ofte husker alt for godt – for at kunne levere en ny side hurtigst muligt – så er det ikke sikkert, at du umiddelbart kan finde det nye menupunkt.
Men det er der råd for!
Klik på ”genindlæs side” knappen på browseren – og så skulle menupunktet Historik gerne komme frem!
Her er et eksempel på de oplysninger under Historik, der nu er tilgængelige:
