TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Just Hans behandlet efter svigtet i Musketerløbet

af | 3. maj 2024 | Nyheder

Hos Bent Svendsen i Skive har dyrlæge Henrik Poulsen været på besøg og har behandlet Just Hans.

Just Hans. Foto Kjeld Mikkelsen/KM Foto

-Henrik Poulsen fandt at Just Hans havde problemer i højre forknæ – det kom måske ikke helt bag på os, men til gengæld var det nyt, at der var noget med venstre bagkode, fortæller Bent Svendsen til travservice.

-Nu er Just Hans behandlet, og det er sket i god tid, så han vil være klar til at starte i 4-års Prøven i Aarhus. Han trives i Aarhus, så vi ser frem mod den opgave, siger Bent Svendsen.

Just Hans startede senest i søndags i Frosty Hanovers Mindeløb, hvor den galoperede kort i opløbssvinget første gang, men var hurtigt tilbage i trav, men gik helt kold og sluttede som nummer seks i 1.14.8.

-Set i bagklogskabens klare lys, så fik jeg kørt helt forkert. Ikke blot forsøgte jeg at svare, da Point of Perfect kom i angreb, men jeg forsøgte at følge den bagefter, og det stod hesten selvfølgelig ikke for.

-Nu bliver han gjort klar til Aarhus, hvor Just Hans har vundet sĂĄvel 2-ĂĄings Grand Prix som 3-ĂĄrings Grand Prix, slutter Bent Svendsen.