TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Respekt for hesten som individ

af | 7. mar 2024 | Nyheder

En gruppe bestående af repræsentanter fra hestesektoren har lavet en fælles indstilling om den fremtidige brug af heste i sport, hvor hestens velfærd i sporten har det absolutte fokus. 

Det sker på baggrund af det materiale som Det Dyreetiske Råd udsendte i marts 2023.

Siden da har man i en gruppe, der bestod af repræsentanter fra såvel Den Danske Dyrlægeforening, Hestens Værn, Dansk Varmblod, Dansk Islandshesteforening, Dansk Galop, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ride Forbund, Dansk Ride-Instruktør Forening, Beslagsmede Tekniq-Arbejdsgiverne, Landsudvalget for Heste, SEGES Innovation, arbejdet på at lave en fælles indstilling til fremtidens brug af heste i sport.

Arbejdet med en fælles indstilling er endt med følgende konklusioner:

Udarbejdelse af uddannelsesplatform

Træning af hesten i henhold til anerkendte evidensbaserede principper om læringsteori og holdbarhed.

Hesten skal arbejde i en positiv accepterende ramme

Alderssvarende håndtering og træning af hesten, startende fra føl.

Bedømmelsen i dressur skal bero på aldersvarende samlingsgrad.

Heste der udviser tegn på kompromitteret velfærd skal ikke kunne præmieres.

Udstyr må aldrig anvendes som tvangsmiddel. Der udarbejdes eksempler på protokoller for anvendelse af udstyr, fx glidetøjle.

Registrering af medicinering af heste via Vet-reg.

Registrering af skader og ikke-godkendte behandlingsformer, i de enkelte organisationer samt i centralt register af behandlende dyrlæger.

Anbefaling om at heste dagligt tilbydes fri bevægelse på fold, så vidt muligt med artsfæller.

Du kan læse mere på dette link – klik her