TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elitloppet: Prix d’Amerique-vinderen fik den første indbydelse

af | 25. feb 2024 | Nyheder

Lørdag blev det offentliggjort, at årets Prix d’Amerique-vinder Idao de Tillard er blevet indbudt til at deltage i Elitloppet 2024.

Prix d’Amerique-vinderen Idao de Tillard kommer til Solvalla. Foto TR Bild.

Det må betegnes som noget af et scoop som Solvallas sportschef, Anders Malmrot har lavet ved at invitere og få et Ja fra kredsen omkring franske Idao de Tillard.

Det er i vore dage ikke hvert år det er lykkedes at lokke Prix d’Amerique-vinderen til Solvalla.

Vi skal tilbage til 2017, hvor Bold Eagle kom efter at have vundet Prix d’Amerique samme år, for at finde en Prix d’Amerique-vinder, der tog udfordringen op.

-Det føles helt fantastisk at kunne hilse Prix d’Amerique-vinderen velkommen. Han har styrke og også speed udover det sædvanlige og at få Idao de Tillard at se på Solvalla bliver noget helt specielt, siger Anders Malmrot i en pressemeddelelse fra Solvalla.

-Jeg har altid tænkt, at Idao de Tillard skulle passe fint til løb i Sverige. Han har gode forudsætninger for at kunne klare sig på Solvalla, da han er hurtig bag startvognen og har meget fart i sig. Desuden er han også meget rolig, flink at håndtere og han hidser sig aldrig op, siger træneren Thierry Duvaldestin.

Elitloppet køres søndag den 26. maj på Solvalla og har en førstepræmie på 5 millioner SEK