Hesten mange venter pÃ¥ skal vende tilbage i løbene – Derbyvinderen Extreme  – træner fortsat fint for Flemming Jensen, og der er nu lagt en plan for dens comeback.
-Det går planmæssigt med træningen af Extreme, og vi har nu lagt en plan for, hvornår han skal tilbage i løbene – selvfølgelig alt efter hvordan vejret arter sig i den kommende tid, siger Flemming Jensen til travservice.
-Vi sigter på at starte Extreme i et rutineløb i slutningen af marts i Aalborg og derefter skal han starte i løb den 5. april – også i Aalborg, siger Fleming Jensen.
Extreme har ikke startet i løb siden andenpladsen i Paralympiatravet den 7. maj 2022 – siden da fik den problemer med et bagben, der har holdt den væk fra løbene.
Den 27. november i fjor var Extreme i prøveløb for Flemming Jensen i Aalborg, hvor den efter en startgalop blev godkendt i 1.19.1/2140 m.