TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fransk travbane får startvogn drevet af bioethanol

af | 23. feb 2024 | Nyheder

Når man ser bort fra de helt store baner i Frankrig, så er der ikke så mange andre baner, der har en startvogn. Men nu får banen i champagnebyen Reims sin egen startvogn.

-Startvognen er en investering til 110.000 Euro ((820.000 kroner) og noget vi har arbejdet på i de sidste par år, siger Frédéric Ferraz, der er formand for banen.

-Bilen bliver drevet af Bioethanol, som vi får fra lokale producenter, og vi forventer at vores ny startvogn har en levetid på 30 år, siger Ferraz videre.

Startvognen vil få sin debut, når årets første løbsdag afvikles på søndag i Reims – fire af de syv løb vil blive afviklet med autostart.

Fremover forventer man at bruge startvognen i to til tre løb på løbsdag.

Hippodrome de Reims har 17 løbsdage hen over året – der er finale lørdag den 7. december

Kilde 24 H