TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Trav- og galopsporten er 3 milliarder dollars værd for New York

af | 1. mar 2024 | Nyheder

Der er 11 væddeløbsbaner I Staten New York og sammen med træningscentre, stutterier og auktioner bidrager de med 3 milliarder dollars i regnskabet.

Yonkers Raceway er den største travbane
i New York

Der er syv travbaner og fire galopbaner i New York, og her omsættes alene i toto-spillet for 2.7 milliarder dollars, mens der udbetales præmier for 295 millioner dollars.

Hestevæddeløbssporten betyder også mange arbejdspladser – nemlig 19.785 direkte og indirekte stillinger.

En vigtig omsætning kommer også fra den turisme, der følger med hestevæddeløbssporten – det er ikke mindst det store sommermeeting i Saratoga, men også verdens ældste travbane i Goshen tiltrækker mange turister, og i alt er væddeløbsturismen på 575 millioner dollars!!

Herhjemme anslås det, at hestesektoren (ridning, væddeløb etc) omsætter for cirka 25 milliarder kroner om året og har cirka 21.000 fuldtidsstillinger.

Du kan læse mere om baggrunden for de amerikanske tal på dette link – klik her