TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansker vandt 1.5 millioner kroner

af | 19. feb 2024 | Nyheder

En dansker, der har boet i Sverige gennem mange år, scorede en milliongevinst i V5-spillet forrige lørdag på Åby Travet.

Kun én spiller havde fundet frem til den rigtige kombination i V5-spillet på Åby Travet den 10. februar og fik hele puljen på 1.394.675 kroner.

-Jeg havde lavet en kupon på 960 rækker og stod ugarderet på Real Scotch, fortælleren danskeren, der ønsker at være anonym, til travservice.

Udover V5-gevinsten vandt danskeren yderligere 146.000 kroner i V75-spillet på et system, som han dog havde spillet sammen med tre andre.

-Men her faldt vi på favoritten i 2. afdeling, Cassius Clay DE!

-Tænk sig, hvis vi havde haft den, så havde vi vundet over 50 millioner!, siger den dygtige spiller.

Den lørdag var der 51 millioner kroner i puljen til 7 rigtige, men ingen ramte.