Karina Kristensens Global Yankee med Francois Lagadeuc hentede 460 Euro i præmie søndag eftermiddag på Vincennes.
Endnu mangler Global Yankee i Frankrig at vise noget af den opløbsspeed, som vi har set hende levere i Danmark.
I søndagens Prix de La Gacilly sad Global Yankee nede i feltet undervejs, og fik angrebsplads i opløbet, men det blev kun til en syvendeplads i 1.14.3/2850 m og en præmie på 460 Euro.
Vel afsluttede Global Yankee de sidste 500 meter efter 1.11.3, men f.eks. Ixora, der blev nummer tre sluttede efter 1.09.4.
Løbet vandtes af Is Magic Haufor (Prodigious) med Damien Bonne i 1.13.9 – den afsluttede efter 1.10.6/500 m.