TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tour Eiffel med Michelle Mønster vandt sin montédebut

af | 15. feb 2024 | Nyheder

Morten Melins 10-årige hoppe, Tour Eiffel viste onsdag aften at hun også kan klare sig i montéløbene, da hun afsluttede stærkt til sejr.

Tour Eiffel med Michaelle Mønster

Der var et fint odds på 5.72 at hente på Tour Eiffel i onsdagens montéløb på Jägersro.

Selv om Tour Eiffel kom med fine resultater i sulkyløb, så var troen på at hun kunne gå helt til tops ikke overvældende.

Det var da heller ikke meget man så til Tour Eiffel med Michelle Mønster undervejs.

Her lå de blandt de sidste i feltet, men en stærk sidste 500 meter bragte Tour Eiffel frem til sejr med en halv længde i 1.13.0a/1640 m foran Emma Häggenäs med Henriette Larsen.

Der var 40.000 SEK i præmie.

Det var ikke noget stort dansk hold på Jägersro onsdag aften.

Blot fem dansktrænede heste var til start.

Udover sejr til Tour Eiffel blev det til andenpladser til såvel Peter Stenås Peak Cashflow med Bernado Grasso samt til Mikael Poulsens Alvin C G med Rene Kjær.

Anita Bakkegård Hansens Don’t Disturb med Jörgen Sjunnesson besatte en fjerdeplads.

Derimod sluttede Mikael Poulsens Hazy Brogård med Jan Hansen uplaceret.

I alt tjente de dansktrænede heste 99.500 SEK.