TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen Breeders Crown-finale for danskejet 2-åring

af | 20. okt 2023 | Nyheder

Danskejede Southwind Metric med Scott Zeron var tydeligvis langt fra sit bedste jeg i nattens kvalifikationsløb til Breeders Crown for 2-årige hingste på Hoosier Park.

Southwind Metric

Allerede fra start – og fra spor 8 – var Southwind Metric sat af og den kom til at sidde sidst i feltet – en position, den aldrig kom væk fra.

Southwind Metric, der er kendt for at kunne levere en saftig afslutning, var uden gejst og gik over mål 19.5 længder efter vinderen Karl (Tactical Approach) med Yannick Gingras.

Karl, der trænes af Nancy Takter, vandt sikkert i 1.10.8.

Southwind Metric noteredes for 1.13.2.

Se løbet på følgende link – vælg dato (19.) og løb  (9.) – klik her

Det andet kvalifikationsløb vandtes af Private Access (Muscle Hill) med Louis Roy – trænet af Luc Balis i 1.11.3.

De to-årige hopper havde tre kvalifikationsløb og de vandtes af hhv.  Noel Daley-trænede Buy a Round (Walner) med Andy McCarthy  i 1.11.,7, Luc Blais-trænede Drawn Impression (Muscle Hill) med Louis Roy I 1.12.7 og Warrawee Michelle (Walner) med Åke Svanstedt i 1.10.7.