I lørdags havde Fyens Væddeløbsbane årets største løbsdag, galoppens Fynsløbsdag og her var over 1.700 tilskuere – så mange kommer der næppe til dagens travløb.

Det var publikumsmæssigt en kanondag på Fyens Væddeløbsbane i lørdags, hvor vejrguderne spillede med og solen bagte ned over banen.
Stemningen var god – mere end 1.700 tilskuere havde fundet vej til banen i Sanderum Tørvehave – og var altså et godt bevis på, at en god markedsførings indsats kan betale sig.
Men trods det flotte besøg, må man konstatere, at spillelysten slet ikke fulgte med, og selv om banerne nu ikke længere har en direkte økonomisk interesse i totalisatorspillet, så er spillet altså fortsat grundlaget for at der kan afholdes hestevæddeløb.
Lørdagens omsætning i galopløbene på Fyens Væddeløbsbane blev af ATG opgjort til at være 821.719 SEK, hvad der omregnet med dagens kurs giver 514.265 DKK.
Mon ikke den omsætning også bliver nået de ordinære travløb, der i eftermiddag er på programmet på Fyens Væddeløbsbane med start klokken 17.00?
Rene Kjær har på Bet25 følgende tips til løbsdagen – klik her
Baneprogrammet til Fyens Væddeløbsbane – klik her