I fredagens Aalborg Hoppe Championat kunne årgangens mest vindende hoppe, Halløjsa Vang have været en selvskreven starter, men man har i stedet valgt at starte hende i et løb i Sverige i aften.

Det er dog ikke et hvilket som helst løb, som Bo Westergaard har valgt at starte Halløjsa Vang i.
Løbet er et kvalifikationsløb til svensk Breeders Crown for 4-årige hopper, hvor der er finale den 18, november på Eskilstuna.
I aften er Halløjsa Vang med Bo Westergaard til start fra spor 6 i V86-1/7. løb og er i skrivende stund afkrydset som næstfavorit.
Kæmpefavorit er 1 Aurelia Express med Stefan Persson, der er spillet på 70%!
Bo Westergaard har også Brilliant Minds med i samme løb – den kører Nicklas Korfitsen fra spor 10.
Ubesejrede Forest Jet, der ejes og trænes af Jan Friis og køres af Birger Jørgensen, starter i 2. løb, der er et udtagelsesløb i Breeders Course-serien.
Forest Jet har fået spor 7 i løbet, der køres over 1640 m auto – favorit er 1 Valnes Phenix med Robbin Bot der kommer fra sejr på den tyske Derbydag i Berlin i 1.17.1a/1900 m.
Steen Juul er også på plads og starter såvel Inca Mearas som Frode Cash.
Baneprogrammet til Jägersro – klik her
