TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gasolin  til start  i Frankrig

af | 7. sep 2023 | Nyheder

Henrik Poulsens Gasolin, der nyligt gik i træning hos Erik Bondo i Frankrig, får på lørdag sin første start på Vincennes.

Gasolin med sin tidligere træner Steen Juul. Foto Burt Seeger

Som nummer tre i Dansk Trav  Derby 2022 har Gasolin været udelukket fra at kunne starte i en del franske løb, der udelukker heste, der har placeret sig som 1,2 eller 3 i Gruppe 1-løb (som Dansk Trav Derby).

Men nu er Gasolin  ude over den et-årige Karenstid der er i fransk travsports for sådanne resultater, og starter på lørdag i Prix de Montier en Der på Vincennes – et løb over 2850 m volte og doteret med i alt 71.000 Euro.

Løbet har i øvrigt den klausul, at heste, der inden for de sidste 12 måneder har placeret sig som 1,2 og 3 i Gruppe 1-løb ikke kan starte.

Men det er Gasolin altså ude over.

Gasolin får Gabriele Gelormini i sulkyen.

Bondo sender yderligere to heste ud i løbet – Charmy Charly As med Paul-Philippe Ploquin og Instinct d’Am med Yoann Lebourgeois.

At Gelormini – som Bondos første-kusk – har valgt at køre Gasolin, er en god indikation for den tro man har i stalden hos Bondo til Gasolin.