TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mere dansk succes på Yonkers Raceway

af | 6. sep 2023 | Nyheder

Det var ikke blot Draco og Bo Westergaard, der vandt i nat på Yonkers – det samme gjorde Kasper Fogets Global Believer for tredje gang i træk!

Global Believer vandt sin første sejr i USA med Kasper Foget i sulkyen den 31. juli. Siden er det blevet til yderligere to sejre.

Eventyret med svenske Global Believer i USA fortsætter for Kasper Foget.

For tredje gang var den 6-årige Donato Hanover-søn til start i USA, og for tredje gang vandt den!

I nat startede Global Believer for første gang på Yonkers efter to sejre på Harrahs Chester (1000 m bane).

Jason Bartlett sad i sulkyen bag Global Believer, der var favorit til odds 1,90.

Parret fik en rejse i vinderhullet bag den førende Torrone (Father Patrick) med Brent Holland. På opløbshjørnet trak Jason Bartlett ud til angreb og kort før mål havde Global Believer overtaget og sejrede i 1.12.3 foran Torrone og Lightfootedlegend (Mr Cantab) med Daniel Dube.

Der var 9.000 dollars i førstepræmie og Global Believer, som Kasper Foget ejer sammen med træner Per Engblom, har nu tjent 18.900 dollars i tre amerikanske starter.

Se løbet med Global Believer – klik her – vælg 5. september – 8. løb