TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: Præsentation 55 Large Wood

af | 25. aug 2023 | Nyheder

Large Wood er eneste afkom efter succeshingsten Fabulous Wood på Derbyauktionen 2023.

Derbyauktionen

55 Large Wood

Brun hingst født 1. Juni 2022

v. Fabulous Wood (FR) – Jula Princess (SE) v. Mr Pine Chip (US)

Samme far som sejrshesten Jigger!

Large Wood. Foto Hesselborg Foto

Med topvæddeløbere som Ready Cash og Qualita Bourbon som forældre var Fabulous Wood født til at blive noget stort.

Fabulous Wood fik ikke vist sit fulde potentiale på banerne – han startede stort kun som treåring, hvor han var først over stregen i otte ud af 11 starter.

Han satte rekord 1.12.7/2175 m volte og tjente 203.630 Euro inden løbskarrieren måtte afbrydes.

Men så ventede der en ny karriere som avlshingst, og her er Fabulous Wood også kommet flot fra start.

Tænk bare på Steen Juul-trænede Jigger, der har startet 7 gange og vundet 6 sejre og en andenplads. Andenpladsen – og altså det første nederlag kom til Just Hans i Jydsk 3-årings Grand Prix.

I Frankrig ligger Fabulous Wood på en 12. plads med sine 3-åringer, og hvor hoppen Karlita 1.13.7 – 77.710 Euro hidtil har været bedst.

I Tyskland er Fabulous Wood far til to af de bedste 3-åringer, Brothers in Arms 1.12.4 – 34.624 Euro og In Motion 1.12.4 – 18.366 Euro.

Årets første tyske 2-årsløb, der blev kørt i søndags på Mariendorf-banen i Berlin havde Fabulous Wood-sønnen Valnes Phenix som vinder i 1.17.1a/1900 m.

I USA har 3-årige Top Leader, der er svenskfødt, vundet 2 sejre, har vindertid 1.11,0, men har placeret løbet 1.10.2!

Også i Italien har Fabulous Wood flere fine 3-åringer – bedst indtil nu har Eccezione været med 5 sejre, rekord 1.13.7 og 22.057 Euro i indtjening.

Meget tyder på, at legendariske Jean Pierre Dubois, der gennem årene har opdrættet utallige topheste, der har været champions i avlen, har en ny avlschampion på vej i Fabulous Wood.

På modersiden er Large Wood andet hingste-afkom efter moderen Jula Princess.

Hendes første føl, Jula The Bank (The Bank) løber nu i Finland, hvor den nyligt er begyndt at starte igen efter pause.  Den har rekord 1.13.9 og har tjent omregnet 148.180 DKK.

I Sverige findes den 3-årige hoppe, Jula Sunshine (Fourth Dimension), der har løbet 1.13.8/volte 2140 m og tjent 118.000 SEK og den 2-årige Jula the Prince (Nuncio) er i træning ved Ulf Stenströmer.

Moderlinjen er kendetegnet ved stor startprocent og mange topheste.

Vi finder bl.a. Kentucky Futurity-vinderen Bulville Victory samt velkendte heste som Monfalcone 1.6 mio. SEK, Gaylord Am, der som åring kostede 1.1 m SEK på auktion og som stadig tjener penge – foreløbig er det blevet til 1.4 mio. SEK, Destiny Am 1.2 mio. SEK, Impala AM 1 mio. SEK.

Også avlshingsten Russel Hill 1.10.7 – 4.3 mio. SEK kommer fra denne moderlinje.

Large Wood er anmeldt af Anton og Michael Korfitsen.

Mobil 21 23 46 28 – 22 49 12 39.

Large Wood sælges uden moms.

Link til auktionssiden – klik her