Fra klokken 18.00 denne torsdag åbnes der for budgivning via internettet til Derbyauktionen 2023.

For at du kan afgive bud via internettet skal du registrere dig.
Det sker hos Breeders Club og kun ved at benytte denne side – klik her
Når du har oprettet dig som bruger og er godkendt modtager du en mail fra Breeders Club, og kan herefter deltage i auktionen.
Der kan afgives bud fra i aften klokken 18.00 på auktionens heste, men selv om du ikke har planer om at afgive tidlige bud, så er det en god ide allerede nu at oprette sig som bruger i systemet ved Breeders Club.
Så er du klar, når det går for sig lørdag aften.
Og der lukkes for opretning af bruger lørdag klokken 16.00!
Derbyauktionen er en hybridauktion, der afvikles på Charlottenlund Travbane.
Auktionslokalet er den store lukkede tribune, hvor Morten Hald og hans team vil sælge de udbudte heste.
Der er gratis adgang til auktionen, der starter klokken 18.30.
På Lunden er der også muligt at følge auktionen samt afgive bud fra Ballroom 1 og 2, og her tilbydes en lækker menu.
I såvel Ballroom 1 som Ballroom 2 vil der være spottere, der videregiver bud til auktionarius.
Har du endnu ikke reserveret plads i Ballroom 2 er det fortsat muligt – klik her
Har du set listen over auktionsheste?
Der sælges ikke kun åringer på derbyauktionen, men også føl fra i år – heriblandt fem efter brandvarme Propulsion!
Du finder auktionslisten på dette link – klik her
