TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Helena D D i kapløb med tiden

af | 16. jul 2023 | Nyheder

Bliver Helena D D klar til Derbyprøverne den 11. august? – Det er et kapløb med tiden for at få en af årgangens allerbedste hopper klar til start.

Helena D D med Jeppe Rask. Foto Ole HIndby

Bjarne Danielsen ejer og har opdrættet Helena D D, der trænes og køres af Jeppe Rask.

Efter en overbevisende sejr i Hoppeprøven på Jydsk Væddeløbsbane var Helena D D storfavorit til sejren i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, men galoperede i fremstød i opløbssvinget og sluttede uplaceret.

-Det var surt. Vi havde jo regnet med en god vinderchance, fortæller Jeppe Rask.

-Efter vi kom hjem, fik vi Helena D D undersøgt, og det viste sig, at hun havde et brud på et griffel-ben. Heldigvis er bruddet lige, og det har derfor været muligt at behandle Helena DD med shockwave, således helingen går hurtigere.

-Men vi er jo i et kapløb med tiden. Hun kan heldigvis holdes i gang med let træning, så jeg tror ikke hun mister meget form, men det er klart at det ikke bliver optimale forberedelser for hende, siger Jeppe Rask.