TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jarlsberg: Starten bliver afgørende for Emoji og Get a Wish!

af | 9. jul 2023 | Nyheder

For de to danske deltagere i eftermiddagens storløb, Ulf Thoresens Grand International på Jarlsberg bliver starten afgørende for succes!

Emoji vandt sin seneste start med Birger Jørgensen i sulkyen i banerekordtid i Aarhus. Foto Ole Hindby

Der er ingen tvivl om at hvis såvel 1 Emoji med Flemming Jensen som 5 Get a Wish med Bo Westergaard kommer afsted fra start, så har de begge kapacitet til at være med i løbets afgørelse.

Ja, en af dem kan vinde!

Selv om Emoji nu har virket overbevisende fra start i to danske løb, som han let har vundet, så ligger det fortsat i baghovedet, at Broad Bahn-sønnens temperament kan slå ud under fremkørsel til start og ende i galop.

Det samme er tilfældet med Get a Wish (Wishing Stone).

Men klarer den danske duo startmomentet er de begge sejrsaktuelle.

Så overlegen var Get A Wish med Bo Westergaard, da den vandt på Copenhagen Cup-dagen – og den præstation gjorde den til spilfavorit i Oslo Grand Prix! Foto: Burt Seeger

 Da Get a Wish senest var til start – det var i Oslo Grand Prix for en måned siden – var den spilfavorit!

Da blev det til en ødelæggende startgalop.

I dag rangeres Get a Wish blot som nummer syv af V75-spillerne!

Emoji startede senest i Sverige i Påsken, hvor han galoperede under fremkørsel til start, men fandt benene til trav. Kom aldrig op til startvognens vinger og satte 20 meter til fra start.

Emoji fik siden et indvendigt løb, men kom til at sidde fast bag trætte heste.

Med 300 meter tilbage var han sidste hest i feltet. Blev bakket fri og afsluttede hurtigst af alle til en sjetteplads.

Her var Usain Töll førende ind i opløbet, men galoperede så tilsyneladende umotiveret.

I stedet blev løbet en matche mellem Mr Hercules og Click Bait – Mr Hercules med Kihlström vandt.

I dag er Mr Hercules spillet til næstfavorit – favorit er Hades de Vandel med Robin Bakker, der kommer fra sejr i Oslo Grand Prix.

Den franske 6-åring har fået sit internationale gennembrud i år, og er spilfavorit i eftermiddag.

Ulf Thoresens Grand International er sidste afdeling i søndagens nordiske V75-spil, hvor såvel Bo Westergaard som Flemming Jensen er til start i flere andre afdelinger.

I 1. afdeling er Bo Westergaard næstfavorit med 2 Garrido, der fik sin sejrsrække brudt i sidste start, men da var hesten syg.

I 3. afdeling er såvel 2 Thai Sansa med Nicklas Korfitsen samt 8 Gabi Kyvsgård med Bo Westergaard til start – de tillægges ikke store chancer.

Så er det bedre i V75-5, hvor 7 Grumbazz Kini med Bo Westergaard er ude efter fjerde sejr i træk, mens 5 Cadiz med Flemming Jensen jagter årets første sejr.

Grumbazz Kini er i skrivende stund næstfavorit – favorit er 9 Dragons Bar med Alessandro Gocciadoro.

I V75-6 er de tre dansktrænede heste til start.

3 Eros Zola med Flemming Jensen – spillet på 6%

5 ID Exceptional med Nicklas Korfitsen – spillet på 5%

6 B A Superhero med Bo Westergaard – spillet på 50% – og dermed klar favorit til sejren i Anders Jahres Pokalløp med en førstepræmie på 150.000 NOK.

B A Superhero med Bo Westergaard er en af V75-spillets største favoritter. Foto Burt Seeger

Uden for V75-spillet starter såvel 5 Fenomen AF med Nicklas Korfitsen i 3. løb og 9 Gucci Line med Nicklas Korfitsen i 4. løb.

V75-spillet starter med 5. løb klokken 15.00 og såvel Bet25 som DanToto har spil til hele løbsdagen i Norge.

Baneprogrammet til Jarlsberg findes på dette link – klik her

Bet25-programmet med tips og kommentarer – klik her