I forbindelse med Grand Circle-dagen i Aalborg i eftermiddag indfører dansk travsport nu rapportering af sko-balance og sulkyvalg i alle travløb.

Frem til 15 minutter før starten til løbsdagens 1. løb skal alle trænere, der har anmeldt heste, opgive ændringer til skobalancen.
Alle startende heste oprettes med fire sko og uanset om der er en ændring til dette eller ej, så skal anmelderen af hest bekræfte skobalancen og vognvalg.
Ændring af allerede registrerede sko- og sulkyinformationer kan ske i perioden fra 10 min. før 1. løb og indtil præsentationen til løbet for den pågældende ekvipage påbegyndes.
Ændringer kan ikke meddeles mundtligt. – de skal indtastes i systemet.
Informationerne kan alene ændres fra ”uden sko” til ”med sko” (for og/eller bag) og fra ”amerikanersulky” til ”almindelig sulky”.
På Bet25 kan man dog kun se sko-valg, og ikke sulkyvalg.
Sulkyvalg fremgår derimod på ATGs hjemmeside – atg.se

