TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Festival of Speed har fået en lillebroder

af | 7. jul 2023 | Nyheder

Hos den tyske opdrætter Joachim Freitag har Sugar, der tidligere har født Derbyvinderen Festival of Speed, født hingstføl efter Fabulous Wood.

Hingstføl efter Fabulous Wood – Sugar

Sugar, der er efter Pine Chip og den legendariske hoppe, Nealy Lobell er ustartet, og var tidligere ejet af nu afdøde Jürgen Hanke.

Hendes klart bedste afkom er Festival of Speed (Cantab Hall DE) 1.10.1 – 1.780.576 kroner, der så sent som i tirsdags vandt en overbevisende sejr på Lunden for Steen Juul i 1.12.8a/2000 m.

-I fjor bedækkede jeg Sugar ved franske Italiano Vero, men uden hun kom i fol efter tre forsøg. Derefter skiftede jeg til en anden franskmand, Fabulous Wood, og hun var i fol med det samme, fortæller Joachim Freitag.

-I år har hun så født hingstføl efter Fabulous Wood, og hvis nogen er interesseret så sælger jeg gerne. Føllet er endnu ikke indregistreret så hvis man ønsker det kan det indregistreres his DTC, fortæller Freitag videre.

-Sugar er netop nu indregistreret i Sverige og hun er nu bedækket ved faderen til Festival of Speed, Cantab Hall DE, men et føl efter ham kan ikke indregistreres i Sverige, så hun bliver overfør til DTC igen.

Marilyn JFK
efter Cantab Hall DE – Hope You Think Big

-Jeg har i øvrigt fået et hoppeføl efter Cantab Hall DE i år, – Marilyn JFK, hvis moder er en søster til Festival of Speed, der hedder Hope You Think Big (Partout Simoni).

 Det føl er dermed trekvartsøster til Festival of Speed og det ejer jeg sammen med Kurt Pritsch, der er ejeren af Partout Simoni, slutter Joachim Freitag.

Freitag kan kontaktes på mail traberakademie@gmx.de