TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

E3-Final-Hopper:Ingen regler uden undtagelser

af | 1. jul 2023 | Nyheder

Der var hopper, der havde kostet mere 1 million kroner som åringer i feltet, men vinderen var en hoppe købt i et bundt for 20.000 kroner!

Ola Åsebo på æresrunde med Coral Coger.
Foto Kanal 75

Det er – heldigvis – ikke altid at en topafstamning er lig med succes.

Og heldigvis – for det giver travsporten charme.

Når man ser på afstamningerne på de 12 hopper, der havde kvalificeret sig til finalen i E3 på Bergsåker – så med al respekt – så ville Coral Coger blive vejet og fundet alt for let.

Ola Åsebo – nordmand, der for 10 år siden flyttede til Sverige – fik nærmest påduttet at købe Coral Coger sammen med en anden åring for 20.000 SEK som åring – og det tilbud kunne han ikke stå for.

I dag tjent Coral Coger 1 million kroner og hun havde inden dagens start allerede tjent 685.000 SEK.

Alligevel var Coral Coger med Rikard N. Skoglund ikke en af topfavoritterne.

Den ubesejrede finskejede/trænede Kinglet Bird (Nuncio) med Janne Korpi var hesten, der skulle slåes.

Det sørgede Gocciadoro for med Esmeralda Bez (Maharajah), der han efter omgang korte frem udvendigt på den førende Kinglet Bird og angreb.

Den duel gik de begge ned på.

Coral Coger med Rikard N. Skoglund vinder E3finale. Foto Kanal 75

I stedet blev bordet dækket for Coral Coger, der havde siddet nede i feltet undervejs, og som speedede bedst af alle til sikker sejr i 1.12.9a/2140 m – og millionpræmien var hjemme.

Knickers Sisu (Southwind Frank) med Magnus A. Djuse (Mattias Djuse) besatte andenpladsen i 1.13.1, og da den modsat vinderen er tilmeldt til Premiechancen får den også 1 million SEK i præmie.

Tredjepladsen til endnu en Djuse – Mats E. Djuse, der kørte Johan Untersteiners Willa Explosive (Explosive Matter) i 1.13.1 – med Premiechancen fik den 500.000 SEK i præmie.

V75-spillet var favoritpræget, og der blev ingen præmier til rækker med 5 rigtige.

7 rigtige gav 812 kroner og 6 rigtige 17 kroner.