TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk Derbyhest på sprint

af | 28. jun 2023 | Nyheder

Mens det meste af toppen i årets danske derbyårgang dystede i søndags i Aarhus, samlede Stald Kojak og Henrik Lundsbjergs Henrik Will kræfter til en start i aften på V86-banen Vaggeryd.

Henrik Will med Ken Ecce skal sprinte i aften. Foto Burt Seeger

Ken Ecce sidder i sulkyen bag Hans Henning Kristoffersen-trænede Henrik Will, der i aften skal ud på sprint på Vaggeryd-banen.

Sidst startede Henrik Will over 2640 meter auto og sluttede på en andenplads i 1.13.6, så formen er fin.

Nu er det 1646 meter auto og spor 10 for Henrik Will, der ikke tillægges de store chancer i løbet.

Heller ikke Jeppe Juel, der drager til Vaggeryd med tre heste, tillægges de store chancer – i hvert fald inden for V86-spillet.

Her starter Jeppe Juel 5 Great Shadow (Great Challenger) over 1646 m auto i V86-4 og 11 Hilton i V86-6 over 2670 meter volte.

Uden for V86 starter Jeppe Juel3 Sunshine Avenue (Infinitif) i 2. løb, og på papiret er det nok hans bedste chance.

Aftenens hovedløb er V86-7, Smålandstayeren over 3654 meter – det er et af Sveriges længste løb!

Her er Daniel Redén-trænede 12 Versace Face (Joke Face) med Ôrjan Kihlström kæmpefavorit tikl førstepræmien på 150.000 SEK.

Der er en jackpot i V86-spillet, så der er ekstra mange penge at gå efter.

V86-spillet starter klokken 19.20.

Baneprogrammet til Vaggeryd kan downloades på dette link – klik her