TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åbergs Memorial: Første hest er indbudt

af | 16. jun 2023 | Nyheder

På Jägersro ser man nu frem mod årets store sprinterløb, Åbergs Memorial og i dag har man offentliggjort hvem der som den første hest er inviteret til at starte.

Mats Ahlkvist (tv) og Per Nordström flankerer ônas Prince, der som den første hest er inviteret til Åbergs Memorial. Foto Mikael Rosenqvist

Åbergs Memorial køres altid den sidste tirsdag i juli – det er i år den 25.  og førstepræmien er som i de seneste år flotte 1.609.000 kroner.

Nu er den første hest inviteret!

-Det føles godt at kunne give den første invitation til Jägersros bedste hest, siger sportschefen Mats Ahlkvist, og inviterer Ônas Prince – bl.a. årets vinder af Copenhagen Cup-.

Og hestens træner, Per Nordström er både stolt og glad over invitationen.

-Vi ser virkelig frem til dette og takker selvfølgelig Ja. Vi skal forsøge at skaffe en hjemmesejr. Det er jo en fantastisk aften med en helt speciel atmosfære, der er omkring Åbergs Memorial, siger Per Nordström.

Mats Ahlkvist får en travl periode med at finde de bedste kandidater til storløbet – to invitationer giver dog sig selv.

Dem får nemlig vinderne af såvel Årjängs Stora Sprinterlopp den 15 juli og St Michel  Race på  Mikkeli den 16 juli.