For tredje gang inden for en uges tid døde en hest i forbindelse med en løbsdag på en svensk travbane.
Efter målgang i 9. løb, faldt den 6-årige vallak, Calamari om og var død.
Calamari, der trænedes af Ulf Stenströmer, besatte en sjetteplads i løbet i 1.13.9/3180 meter volte.
Det er den tredje hest, der dør pludseligt på en svensk travbane inden for en uge.
I sidste uge døde Rulle Roc, der trænedes af Oskar J. Andersson, efter et løb på Åmål-banen og under opvarmning til løb på Åby Travet faldt Bo Westergaard-trænede Glide for the Win om og var død.
De tre heste er alle sendt til obduktion.
