TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

E-årgangens stjerner samles ved Flemming Jensen

af | 12. jun 2023 | Nyheder

Tirsdag aften skifter Derbyvinderen Extreme træningskvarter, og forlader Steen Juul for fremover at blive trænet af Flemming Jensen i Nordjylland.

Når Extreme går i træning hos Flemming Jensen betyder det, at fem af E-årgangens otte mest vindende heste nu trænes af den nordjyske træner.

Det er

Extreme (Chocolatier) – 3.176.738 kr. – 1.09.7ak

Empire (Västerbro Prestige) – 2.390.383 kr. – 1.10.7am

Emoji (Broad Bahn) – 2.179.09 kr. – 1.09.9ak

Eenymeenyminymoe (Västerbo Prestige) hp. – 1.493.749 kr. – 1.10.9am

E Type Cash (Ready Cash) – 1.466.578 kr. – 1.11.1am

-Jeg fik en henvendelse fra ejerkredsen om jeg ville tage den udfordring at få Extreme gjort klar til løb, og det kunne jeg ikke sige nej til, siger Flemming Jensen.

Vi har bedt Flemming Jensen om at fortælle om hvordan han starte sin træning af Extreme!

-Efter løbene tirsdag går Extreme med vores transport hjem, og derefter skal vi se hesten an og få lagt en plan, fortæller Flemming Jensen

-Jeg har forstået, at Extreme har været meget hingstet og brugt sig meget når han har været på fold. Det har medført, at han har fået en skade på et andet ben end det, der var problemer med, siger Flemming Jensen videre.

-Det er jo klart, at en topatlet, der har været vant til at træne hårdt, bliver frustreret når han ikke får den træningsmængde han tidligere har fået.

-Mit udgangspunkt med Extreme bliver at lukke ham i en fold, hvor han ikke kan se andre hingste og ad den vej få ham stresset ned. På et tidspunkt vil jeg give ham en kammerat – en ældre vallak.

-Vi har Montgomery Hill, der har haft sådan en tjans i flere tilfælde, men det er klart, at der er jo ikke nogen der skal komme til skade, så de to får lov til at lære hinanden at kende stille og roligt, og på en tidspunkt kommer dagen, hvor de kan sættes i fold sammen.

-Hvor lang tid hele den proces vil tage er jo umuligt at sige noget om, men min grundidé er altså at få Extreme til ikke at være stresset i det daglige.

-Det er sådan jeg forestiller mig, at jeg vil starte med Extreme, og så må vi se, hvordan det udvikler sig, slutter Flemming Jensen.