TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Kaj Holm – du er en skændsel!

af | 3. jun 2023 | Nyheder

 Hesteejeren Mark Junge tager skarpt afstand fra at bestyrelsesmedlemmet Kaj Holm har optaget lyd fra bestyrelsesmøder – og at et flertal stemte mod bestyrelsens mistillidsvotum til Kaj Holm.

Det er med stor forbavselse jeg har erfaret resultatet af den ekstraordinære generalforsamling på Lunden.

At nogen kan ”slippe af sted” med at bryde uskrevne regler for godt sammenarbejde på den måde, ved at lave hemmelige optagelser fra lukkede møder, er en KÆMPE GÅDE.

Det er formentligt også ulovligt.

Jeg er hverken for eller imod nogen bestyrelse.

Ligesom jeg ikke er fast besluttet på, at der kun er en fremtidig løsning for Lunden.

Jeg mener ikke det er belyst godt nok til at nogen hverken kan holde fast i at Lunden absolut skal forblive hvor den er, eller at man bør flytte.

Vores sport bliver konstant miskrediteret ved disse uendelige opgør.

Det må og skal stoppe.

Det er en katastrofe, at det fortsætter.

Jeg har kun et ønske, og det er at travet på Sjælland bevares på et så højt niveau som muligt, uanset hvor det bliver.

Det lader ikke til at nogen andre tør sige det, som mange tænker.

Dem af jer, jeg ved ikke hvem, der stemte for at Kai Holm skulle blive i bestyrelsen. 

 Der findes intet der retfærdiggør at beholde Kai Holm i bestyrelsen efter hans ageren.

 I stemte imod normale moralske normer. 

I skulle SKAMME jer.

Til Kai Holm: Det at sidde i en bestyrelse er et tillidshverv, som du groft har brudt, meget groft endda.

 Dine ”hemmelige optagelser” har vist hvor illoyal du er, og at intet middel helliger målet.

Du har ikke 1 eller 2, men flere konkurser bag dig.

At du skulle være så vigtig for fremtiden på Lunden, at det var nødvendigt at blive i bestyrelsen, er uendeligt svært at forstå.

Det kan ikke være en overraskelse, at hvis du kunne fortsætte, at øvrige i bestyrelsen var nødt til at forlade den.  

Du er en skændsel.

Vores sport har ikke brug for personer på tillidsposter, hvis moralske kompas er fuldstændigt ude af kurs. Derfor bør du trække dig, jo før dets bedre, og aldrig igen opstille til poster i travet igen.

 Personer som dig og med samme kedelige attitude, bør holde sig i baggrunden.

Med sportslig hilsen

Mark Junge