TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Oslo Grand Prix næste gang!

af | Nyheder

Derbyvinderen Get A Wish (Wishing Stone) alene på banen i 5-års Eliten, hvilket udløste en invitation til det norske storløb Oslo Grand Prix om fire uger.

-En sindssyg præstation!

René Kjær og medværterne Nicole Marsing og Peter Jensen var fulde af lovord efter Get A Wishs opvisningssejr i fremragende 1.11,1a/2000 meter efter føring hele vejen.

Så overlegen var Get A Wish! Foto: Burt Seeger

Nugget Zon havde ryg på Get A Wish hele vejen og holdt andenpladsen, men blev som de øvrige nærmest “distanceret” da Bo Westergaard lettede en smule på linerne i sidste sving.

Tredjepladsen gik til en stærkt afsluttende Dowhatyoudodowell efter et løb bagerst i feltet undervejs.

-Det var en fin fornøjelse at sidde bag ham i dag; der var noget ekstra i dag og han var virkelig med på den, konstaterede Bo Westergaard i sejrsinterviewet med Derby25 Live, hvor han kort efter fik en invitation til Oslo Grand Prix på Bjerke søndag den 11. juni.

En invitation, som der straks blev takket Ja til.

Vi noterede også dansk sejr i Liga 4-løbet, hvor Haut Doctor med Flemming Jensen stillede op som favorit, men det blev i stedet staldkammeraten Pure Attack (Vivid Wise As) med jockey Mads Henriksen, som trak det længste strå.

Haut Doctor overtog føringen efter 900 meter og fik siden Bøhmaren frem udvendig.

Haut Doctor var også førende ind på opløbet, men bagfra kom flere heste i angreb og bedst gik det for Pure Attack, der på de sidste meter kunne gå frem til kneben sejr foran Dan C G med Robin Bakker – begge heste fik noteret tiden 1.14,3a/2500 meter, mens Haut Doctor tog tredjepladsen i 14,5.

Glæde i vindercirklen efter Pure Attacks sejr. Foto: Burt Seeger