TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hustle Rain på hård opgave i udtagelsesløb til Kongepokalen

af | 18. apr 2023 | Nyheder

Danskejede Hustle Rain med Magnus A. Djuse kommer på en hård opgave på fredag på Åby Travet i et udtagelsesløb til Kongepokalen.

Hustle Rain, der ejes af Per Hansen (Stald H) og opdrætteren Thomas Lind-Holm, har trukket spor 6 og skal bl.a. møde Bedazzled Sox med Torbjörn Jansson, der i fjor blev kåret til Årets 3-åring i Sverige.

Bedazzled Sox sæsondebuterede den 25. marts med sejr i 1.13.1a/2140 m, mens Hustle Rain var ude for første gang i år den 6. april på Gävle, hvor den imponerede stort i 1.13.4a/2140 m.

I et andet kvalifikationsløb starter millionhesten Tetrick Wania med Conrad Lugauer fra spor 10 og efter to starter uden succes kan det blive til sejr.

Hos hopperne er der Europadebut for Joviality med Erik Adielsson, der i fjor bl.a. var nummer to i The Hambletonian Stake og blev kåret som Årets 3-årige hoppe i USA.

Der køres fire indledende afdelinger i såvel Konge som i Dronningepokalen – det betyder at de tre bedste fra hvert løb går til finalen.

På fredag køres der også en indledende afdeling i Breeders Course-serien for 3-åringer, og her sæsondebuterer Gordon Dahl-trænede Pure Steel med Thomas Uhrberg.

Også her er distancen 2140 m auto og blot fem heste er anmeldt til start – på trods af en førstepræmie på 100.000 SEK.

Se programmet til Åby fredag – klik her