TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk hoppe blæste banen rundt i 1.10.1

af | 18. apr 2023 | Nyheder

Den 7-årige norske hoppe, Sweet Lins med Björn Goop stod for en bemærkelsesværdig præstation, da den mandag aften blæste banen rundt på Färjestad og sejrede i fornemme 1.10.1a/1640 m.

Sweet Lin (Orlando Vici) startede for tredje gang for Björn Goop og kom endda efter en løbspause på en måned.

Den 15. marts var hun slettet på grund af en halsinfektion.

I 7. løb på Färjestad åbnede Sweet Lins efter 1.7.9/500 m og 1.10.9/1000 m for at afslutte efter 1.08.3 til sejr med 7 længder i 1.10.1a/1640 m – på andenpladsen løb Dads Pepito med Julien Fontaine 1.10.9.

I Sverige er der kun to løb, der i år er vundet i en hurtigere notering end Sweet Lin – det er Jimmy Ferro BR i 19.5 og Ônas Prince i 1.09.6.

Sweet Lins har startet 47 gange, vundet 9 sejre og tjent 571.908 SEK:

Hun rekordforbedrede fra 1.11.5, som hun løb på en fjerdeplads på Biri-banen i Norge den 24. juli i fjor.