Der var Lunchløb i Aalborg, men en meddelelse om en skattesag kom til at sætte dagsordenen.
Det var den 13. marts – og havde det nu været en fredag, ja, så havde alle dommedagstrommer lydt.
Vejret var dårligt, amerikansk bankkollaps gav store kursfald på aktiemarkedet – og så dukkede en afgørelse i en skattesag for en travhesteejer op.
I Aalborg skulle man afvikles dagens Lunch-program, og trods store vejrmæssige udfordringer, så havde banemester Finn M. Lassen sørget for at banelegemet var så fint, som det overhovedet var muligt.
Det viste resultaterne i løbene da også allerede fra start, hvor den 4-årige hoppe Honey Lovely SB (O’Grady) med Christian Lindhardt sejrede sikkert i 1.14.6a/1640 m.
Honey Lovely SB, der ejes og trænes af Ole og Jette Thomsen, dystede med førende Rosa Danica med Flemming Jensen ned gennem opløbet, men 100 meter fra mål galoperede storfavoritten Rosa Danica.
Flemming Jensen var til start iu alle fem løb – i de fire sad han bag storfavoritten, men det blev kun til sejr med Generalen, der til gengæld var uhyre sikker efter at have ført i toptempo undervejs.
Generalen var et af tre afkom efter Ens Snapshot, der vandt denne mandag i Aalborg.
De to andre var Fighter KK med Michael Lønborg og Gorm Box med Henrik Lønborg.
Gorm Box fangede akkurat Lilly Pearl med Flemming Jensen på målstregen.
Dagens femte vinderpar i Aalborg var Hollywood (Great Challenger) med Jeppe Juel, der vandt meget sikkert.
Har du bemærket, at samtlige vindere i Aalborg var efter avlshingste, der rent fysisk er opstillet i det nordjyske!
O’Grady, Ens Snapshot og Great Challenger!
Og så over til skattesagen
I april 2011 beskrev Skatteministeriet et styresignal omkring skatte- og momsforhold for professionelle hestehold.
På DTCs hjemmeside beskrives styresignalet således:
Retningslinjerne i styresignalet anviser, at professionelle væddeløbsstalde og stutterier kan bedømmes og drives som erhvervsmæssige virksomheder, hvis de opfylder en række specifikke krav beskrevet af SKAT. Det betyder, at virksomheden vil have fradragsret for moms samt muligheden for at fremføre underskud til år med overskud. Modsat skal virksomheden samtidig beskattes af indtægter ved præmier og handel med heste, der knytter sig til virksomheden.
Du kan læse mere om Styresignalet pÃ¥ dette link – klik her
Gennem årene er der fleste hesteejere, der ikke har fået deres skatte- og momsforhold godkendt af Skat – med stor sandsynlighed fordi de ikke har præsteret overskud og ikke har sørget for at udskifte heste i bestanden.
Overskud – det har der været i den sag som Rene Mammen nu har tabt ved Landsskatteretten. I seks ud af otte Ã¥r har Rene Mammen haft overskud pÃ¥ sit hestehold – to Ã¥r har der været underskud.
Gennem årene har Rene Mammen her på travservice beskrevet sin kamp med skattemyndighederne, og vi har samlet links til disse artikler herunder