TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Face Time Bourbon stadig attraktiv

af | Nyheder

Onsdag blev en bedækningsret i Face Time Bourbon solgt for 130.000 Euro på Prix d ’Amerique-auktionens første dag.

I fjor havde Face Time Bourbon sin første årgang på bane, og i Frankrig kom 14 af de 91 afkom til start. 56 af dem var i prøveløb.

Onsdag var en bedækningsret i Face Time Bourbon sat til salg på Prix d’Amerique-auktionen og solgtes for 130.000 Euro til hovedejeren i hingsten, Antonio Somma.

Hvis man ser lidt på udviklingen i prisen på bedækningsret i Face Time Bourbon, så var det faktisk den næst billigste.

Kun i 2019 – hingstens første år i avlen – blev der solgt en bedækningsret i Frankrig billigere – nemlig til 110.000 Euro.

Året efter var prisen 190.000 Euro og det var også topprisen i 2021.

På Prix d’Amerique-auktionen 2022 var prisen 170.000 Euro for en bedækningsret i Face Time Bourbon.

På onsdagens auktion blev der solgt flere bedækningsretter i franske hingste.

I 5-Ã¥rige Ideal du Pommeau (Ready Cash), der i fjor vandt Grand Prix  de l’UET, men som pt er sat ud af spillet som løbshest pÃ¥ grund af en skade, solgtes en bedækningsret for 54.000 Euro, mens man kunne fÃ¥ en bedækningsret i Gu d’Heripre for 35.000 Euro.

Men ellers var det især følhopper, der solgtes og her toppede den 7-årige hoppe Guerande (Quaker Jet) med et hammerslag på 75.000 Euro.

Hun har rekord 1.11.0a/2100 m på Vincennes og har tjent 230.400 Euro – hendes moder, Symphonie (Ganymede) er søster til avlshingsten Oiseau de Feux (Biesolo),.

Guerande var ikke bedækket i 2022.

Det var derimod den næstdyreste hoppe, 8-årige Folie Amoureuse, der er i fol ved Timoko og følpengene er betalte.

Folie Amoureuse er efter Coktail Jet – Tes Amours (Goetmals Wood – Amour d’Aunou mormor til bl.a. Love You) og hun solgtes for 70.000 Euro.

Det var noget under den pris Folie Amoureuse solgtes for i 2019, hvor hammeren faldt ved 190.000 Euro!

PÃ¥ onsdagens auktion var der 174 numre mod 143 Ã¥ret før. Salgsprocenten var højere – 69.5% – op 3.8% fra i fjor, mens gennemsnitsprisen faldt med 12.3% til 13.488 Euro.

Auktionen rykker nu til Vincennes, hvor der fredag aften sælges løbsheste.

Link til auktionens hjemmeside – klik her