TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske heste fanget i dyr karantæne

af | Nyheder

To danskejede travere er tilfældigt blevet fanget i en karantænefælde ved ankomsten til USA til 400 dollars pr hest!

Forleden ankom følhoppen Udessa degli Dei, der ejes af Panamera Racing og løbshesten Taxi Out, der ejes af Jackpot Club, til USA, men uheldigvis var der i samme fly en hest, der var blevet syg undervejs.

Derfor blev alle heste på flyet sat i karantæne.

-Og det koster 400 dollars pr hest pr dag, og hestene skal være i denne karantæne i 14 dage, fortæller Jens Glud Hansen, Panamera Racing.

-Jeg tør slet ikke tænke på, hvis en vores heste bliver syg og skal forblive i karantæne og stå til 400 dollars pr. dag, og jeg fatter ikke, hvordan det kan koste 400 dollars om dagen – det er 2.800 kroner, siger Jens Glud Hansen.

-Det er jo ikke en risiko vi har kalkuleret med – endsige kendt til, men nu er det sket, og vi kan kun håbe på at hestene kommer ud af karantænen efter de 14 dage er gået.

-Men det kunne være blevet endnu dyrere for os, fortæller Jens Glud Hansen videre.

-Hill’s Angel skulle også have været med flyet fra Belgien og til USA, men inden hun kom ombord på flyet, konstaterede man, at en af de blodprøver, der var taget af hende, var én dag for gammel – og derfor kom Hill’s Angel ikke med, men er i stedet kommet herhjem til Tappernøje, siger Jens Glud Hansen.