Elvira Damgård tog i går sin tredje sejr på stribe og sjette sæsonsejr efter eksport til Norge.
Vi har et lille hængeparti omkring den tidligere Hoppe Derby-deltager Elvira Damgård (Racer Bourbon), der siden hun i fjor blev solgt til Norge har udviklet sig til en rigtig sejrshest.
Mandag aften startede træner Sigbjørn Kolnes Elvira Damgård på Axevalla, hvor hun vandt en flot sejr for Magnus Teien Gundersen i tiden 1.13,2a/2140 meter.
Med sejren har Elvira Damgård nu tjent 272.000 NOK i år. Inden eksporten havde hun – omregnet – kun tjent 156.000 NOK på tre sæsoner.