TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dubai og Dennis Kristiansen til tops i ATAKs Fødseldagsløb

af | 25. sep 2022 | Nyheder

Skive-hesten Dubai trives på Jydsk Væddeløbsbane og var lørdag aften med til at sikre den rutinerede amatør Dennis Kristiansen hans første sejr i Danmarks største amatørløb, ATAKS Fødselsdagsløb.

Dubai og Dennis Kristiansen vinder ATAKS Fødseldagsløb 2022. Foto Ole HIndby

Det var blot tredje gang i år at Charlotte Lohmann sendte Dubai til start – hver gang har det været med Dennis Kristiansen i sulkyen i Aarhus, og efter lørdagens sejr er parrets anstrengelserne så fine at det er blevet til to sejre og en andenplads og i alt 51.250 kroner.

40.000 kroner var alene førstepræmien i lørdagens løb, som blev hentet på en god afslutning ude i banen.

Det blev Skive-ekvipager på de tre første pladser, idet Dennis Kristiansen henviste Theo Damsgaard med Quick Overview til andenpladsen, mens Martin Andreasen med Daniella Gardenia blev nummer tre.

Mange store amatørløb har Dennis Kristiansen vundet – endda også i udlandet – men dette var hans første i ATAKs Fødselsdagsløb.

Dennis Kristiansen og Charlotte Lohmann på æresrunde efter sejren med Dubai. Foto Ole HIndby

Den lokale favorit, Ejsing med Heidi Lønborg blev bortvist fra start på grund af forkert voltning – det kostede Heidi Lønborg ikke blot chancen i løbet, men også en bøde på 800 kroner!