Det var som ofte før traverne, som dominerede ved fredagstravet på The Meadowlands udenfor New York. Hovednumrene var to finaler i New Jersey Sire Stakes (NJSS).
Efter at have indledt med to pasgængerløb uden totalisatorspil var det resterende 13 løb fordelt på 6 travløb, 3 pasgængerløb og 4 amatørløb, som alle var udskrevet for pacere. I centrum stod to med 240.000 $ udskrevne finaler i NJSS for 3-årige travere. En division for hvert køn.
Hopperne var først ude, og her gjorde favoritten (23:10) Fashion Schooner (Walner) processen ret kort. Kørende Tim Tetrick sendte den Jim Campbell-trænede hoppe frem til front ved kvartmilepælen, og derfra dirigerede parret begivenhederne til sikker sejr i 1:09.3a, hvilket må siges at være flot på den noget regnvåde bane.
Svenskfødte Jiggy Jog (Walner), som trænes af Åke Svanstedt og blev kørt af Dexter Dunn, var næstfavorit til 30:10. Hun havde front den første quarter og slap så til vinderen, som hun fulgte fint ind i mål. Jim Campbells anden hest Miss Walner Fashion (ikke overraskende en datter af Walner) var spillet til 117:10 og blev tredje for Andrew McCarthy.
Tredjefavoritten (71:10) Venerable (Walner) galopperede som slået i opløbet. Der var Walner-afkom på de tre første pladser og på femtepladsen Trixton-datteren Disclosure blev fjerde. De to startende Muscle Hill-afkom sluttede begge uplaceret.
Hingstenes finale fik næsten samme forløb, men her tog Muscle Hill revanche. Den knebne favorit (24:10) Temporal Hanover (Walner), som Brian Sears kørte for Marcus Melander, holdt føringen til halvmilepælen, hvor Nancy Takter-trænede næstfavorit (27:10) Pretender (Muscle Hill – Maven) tog over for Yannick Gingras, som kunne tage en kneben men nogenlunde sejr på tiden 1:09.7a før Temporal Hanover, som kom godt til sidst. Dens staldkammerat Periculum (Muscle Hill), som lillebror Mattias Melander kørte til kæmpeoddset 452:10, blev tredje.
Bortset fra Temporal Hanover var alle præmietagere afkom til Muscle Hill, og samtlige præmietagere var træner af svenskere. Kun to af de ti startende kom fra ikke-svenske stalde.
Muscle Hill var også meget dominerende i hoppernes consolationsløb, som kørtes om 20.000 $. Afkom til championhingsten tog pladserne 1,2,4 og 5. Vandt gjorde Andy Miller med Cash Machine Girl fra den egne stald. Den havde føring inden den halve distance og vandt let. Her var danske Kasper Foget overraskende fjerde med Whistle A Song (Muscle Hill), som trænes af Per Engblom og stod i odds 308:10.
Hingstenes consolationsløb vandtes ligeledes af et Muscle Hill-afkom. Jim Campbell fik her yderligere en trænersejr, da Andrew McCarthy kørte Stride the Hill til en kneben sejr før Walner-sønnen Frank the Elder, som David Miller kørte for Ron Burke.
Den tredje New Jersey-hingst Trixton fik også en afkomssejr i et almindeligt treårsløb for hopper om 14.500 $. Det var Scott Zeron der førte Dan Daley-trænede Yanaba til sejr. I det afsluttende handicapløb om 9.000 $ førte Dexter Dunn den 8-årige Muscle Mass-vallak Life Well Served till en sikker sejr.
Natten til søndag er der 13 løb på Meadowlands-programmet, og fire af disse er forbeholdt travere. Mest interesse samler der sig om Love You-sønnen Venerate, som sæsondebuterer i 4. løb, hvor den bland andet møder den jævnaldrende Ahundreddollarbill (Chapter Seven) og Sonofamistery (Muscle Hill), som bliver favorit.