I aften starter Peter Rudbecks svenske top 4-åring, Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel på Solvalla med topchance i V86-2 – også Bo Westergaard er på Solvalla og starter Hello Stone.

2 Dowhatyoudodowell (Maharajah) med Jeppe Juel er til start i en afdeling af Margaretas Tidiga Unghästserie for 4-årige hingste/vallakker og efter sin lette sejr i sæsondebuten på Lunden i 1.13.4a/2000m regnes Peter Rudbecks svenskfødte hingst for en af favoritterne til sejren, der er 300.000 SEK værd.
Fra startspor 2 har Jeppe Juel da også mulighed for at udnytte den starthurtighed Dowhatyoudodowell besidder.
Ved middagstid er Dowhatyoudodowell spillet som næstfavorit på 22% i V86-spillet – favorit er 9 Mellby Jinx (Ready Cash) med Erik Adielsson på 23%.
Mellby Jinx sæsondebuterede på en andenplads i 1.12.9a/2140 m, men var siden uplaceret i forsøg til Kongepokalen i 1.13.2a/2140 m.
I V86-6, der også er et løb i Margaretas Tidiga Unghästserie, men for 3-årige hopper, starter 5 Hello Stone (Wishing Stone) med Bo Westergaard, men parret tillægges ikke den store chance – pt kun afkrydset på 2%.
Løbet har en kæmpefavorit i 1 Eireann (Maharajah) med Ôrjan Kihlström, der har indledt karrieren med to sejre i hhv. 1.16.3/2140 m og 1.15.4a/2140 m.
Den er spillet på 66%.
V86-spillet afgøres på såvel Solvalla som på Bergsåker.
Der jackpot i V86-spillet og førstepræmiepuljen ventes at blive på omkring 11.5 millioner kroner.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
