TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

E Type Cash jagter hattrick i Sølvdivisionen

by | 4. Apr 2022 | Nyheder

Laver E Type Cash og Flemming Jensen hattrick, når de på lørdag i starter i V75-spillets Sølvdivision på Jägersro?

Udvendige E Type Cash med Flemming Jensen fanger Rackham med Christoffer Eriksson i onsdags på Jägersro.

Efter to fine sejre på hhv. Lunden og Jägersro er E Type Cash blandt de fire heste, som Flemming Jensen har startmeldt til Jägersros V75-dag på lørdag,

I Sølvdivisionen giver det danske par revanchemulighed for Rackham med Christoffer Eriksson, som E Type Cash slog i en tæt opløbskamp i onsdags på Jägersro.

Denne gang er distancen 2640 meter auto, og det er vel ikke akkurat til ulempe for E Type Cash!

Inden for V75-rammen starter Flemming Jensen og så Eenymeenyminymoe med 40 meter tillæg i en afdeling af Diamantstoet – her er Henrik Thomsen-trænede Lisa Lisieux med Jörgen Sjunnesson også til start med 20 meter tillæg.

I Bronsdivisionen starter Flemming Jensen sæsondebuterende Eros Zola, der har fået yderste startplads – som nummer 8 – på sprint!

Bedre lodtrækning havde Steen Juul-trænede 3 Frodo Cash med Thomas Uhrberg.

Inden for V75-rammen har vi også danske heste i 1. afdeling ved 9 Excuse Me med Henrik Thomsen og Morten Melins 10 Tour Eiffel med Björn Goop.

I alt er der startmeldt 16 danske heste på Jägersro på lørdag.

Du kan se programsiderne på dette link – klik her