Selv om omgangens største favorit, Who’s Who indfriede forventningerne og vandt, så var der to overraskelser, som spillerne ikke fik fat i.

At 4-årige Il Forte med Oscar Ginman skulle vinde 2. afdeling var der ikke mange, der havde troet.
Den var blot afkrydset på 1% og gav odds 71,76 som vinder – og så vandt den endda med smør på halen!
Il Forte startede i 2. afdeling og efter hans sejr var værdien 8.263 kroner.
I 3. afdeling vandt Who’s Who med Ôrjan Kihlström, der var omgangens største favorit – spillet på 79% og til vinderodds 1,27.
Og så var værdien i V75 10.013 kroner.

Igen en favoritsejr i 4. afdeling ved Laferrari Dimanche med Ôrjan Kihlström – og så var værdien 20.412 kroner.
I 5. afdeling kom så dagens anden store overraskelse.
Den sørgede Sandsjöns Enzo med Marc Elias for – parret lå langt nede i feltet ind på opløbet, men en stærk finish skaffede sejren i hus – afkrydset på 3% og til odds 21.04 – og så var værdien 283.654 kroner.
Sandsjöns Enzo trænes af Conrad Lugauer, der også træner Defs Daffodil, der vandt 6. afdeling for Markus Waldmüller og så var der kun 6 systemer tilbage og værdien 3.890.605 kroner!
De 6 systemer havde tilsammen to heste i sidste afdeling – de øvrige ville udløse en jackpot.
2 Boston Trio ville udløse 5.798.724 kroner i gevinst, mens 6 Playit Flax ville give 1.823.451 kroner.
De sluttede som nummer fem og seks.
Namur med Magnus A. Djuse vandt til odds 4,54 og spillet på 19%.
Nu blev der 12.487 kroner til rækker med 6 rigtige – 394 kroner til rækker med 5 rigtige.
