TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tyskejede 2-åringer til Ken Ecce

by | 24. Feb 2022 | Nyheder

Lunden-træneren Ken Ecce har modtaget to 2-årige hopper i træning, der tilhører en af Tysklands førende opdrættere, Friedrich Gentz.

De to hopper, der begge er danskregistrerede, har Father Patrick som fader.

It’s Me er ud af It’s Mine (Manofmanymissions), der er datter af den tyske Hoppe Derbyvinder Ini Lou som moder.

It’s Mine, der er født i 2015, er ustartet og dette er hendes første afkom.

Den anden hoppe, som Ken Ecce har modtaget hedder J Lo og er ud af I Do (Conway Hall).

I do har flere danske afkom – især har 3-årige Heti (EL Titan) 1.15.8 – 58.953 DKK gjort sig godt bemærket.

Også den lovende George (Southwind Frank), der nyligt er død, er efter I Do – George nåede at starte to gange med sejr og andenplads som resultat – rekord 1.17.9 – 12.500 kroner.

I Do var selv en nyttig væddeløber, der satte rekord 1.12.8 og tjente 14.477 kroner.

Ejeren og opdrætteren Friedrich Gentz har i mange år hørt til Tysklands førende opdrættere – i fjor var han nummer to på opdrætterlisten.