TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kendt travmand overtager staldcafe i Aalborg

af | 22. dec 2021 | Nyheder

Det bliver Fast Track-reporteren, spilklubadministratoren og amatørkusken Søren Aaen, der overtager staldcafeen på Racing Arena Aalborg efter Linda og Jan Pedersen, der har valgt at flytte teltpælene til Norge.

Egentlig skulle Linda og Jan Pedersen have haft sidste åbningsdag i Staldcafeen på Racing Arena Aalborg Juleaftensdag, men de har takket af og holder Jul i Norge, og i stedet får efterfølgeren, Hos Aaen en tidligere premiere end ellers planlagt.

Hos Aaen drives af Søren Aaen, der tidligere i år etablerede en forretning med pølsevogne, og det bliver også en af Aaens vogne, der vil stå for forplejningstilbuddet Juleaftensdag på staldterrænet, men fra sæsonpremieren den 3. januar vil Staldcafeen være i gang under navnet, Hos Aaen.