TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Face Time Bourbon holdt hof

af | 21. nov 2021 | Nyheder

Face Time Bourbon med Eric Raffin havde ingen problemer med at vinde det første B-løb på Vincennes, Prix de Bretagne.

Face Time Bourbon med Erik Raffin vinder Prix de Bretagne.
Foto Gerard Forni

Kursen er sat mod Prix d’Amerique og i skrivende stund ser det ud til at de sidste to års vinder, Face Time Bourbon kan tage sin tredje sejr i Europas største løb.

Den 6-årige hingst virker simpelthen til at være en klasse over konkurrenterne.

Nedtællingen til Prix d’Amerique blev startet med Prix de Bretagne, hvor Sebastian Guarato-trænede Face Time Bourbon (Ready Cash) med Eric Raffin var suveræn.

Efter en rolig indledning sendte Raffin storfavoritten til 13:10 frem til spids og fik den med 1500 meter tilbage.

Derefter var det spil til et mål.

Face Time Bourbon – og de andre

Den sidste kilometer holdt Raffin et jævnt tempo – 1.10.3 – og Face Time Bourbon sejrede sikkert i 1.11.4/2700 m foran Etonnant med Anthony Barrier i 1.11.6, mens Ganay de Banvill med Jean Michel Bazire akkurat nåede tredjepladsen – og dermed som de to første over mål -sikrede sig startret i de resterende B-løb, og ikke mindst startret i Prix d’Amerique.

På fjerdepladsen fukgte Violetto Jet og på femtepladsen Chicas des Joudes – de løb også 1.11.7.