TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Særpræget hest kvalificerede sig

by | 16. Nov 2021 | Nyheder

Der findes ikke mange heste på vore breddegrader, hvis udseende kan beskrives med det engelske ord ”skewbald”, men lørdag havde træner Åke Svanstedt en sådan hest ude i en qualifier.

Det nærmeste vi kommer en dansk ”skewbald” er nok Ry Egedal (født 1970 efter Hero Egedal af Fanny Egedal), som havde en stor hvid plet på maven og en del andre hvide aftegn. Ordet skewbald kan nærmest oversættes med ”broget”, og visse heste af typen har samme aftegn som rødbrogede danske malkekøer.

Det er nemlig meget sjældent, at sort indgår i farvekombinationen, som for det meste består af hvidt og rød- eller lysbrunt.

I lørdags havde den svenske træner Åke Svanstedt hesten Jakarta Partygirl (Googoo Gaagaa – Fancy Starlark v. Larks Crown) ude i en såkaldt qualifier på The Meadowlands, som kan ses her: https://youtu.be/Uc5gLUj8Svc

Som det ses, har den unge hoppe store hvide aftegn, som menes at komme fra moderlinjen, der jo er noget anderledes. Larks Crown er efter Speedy Crown-sønnen Mighty Crown. Jakarta Partygirl travede 1:15.3a/1609 meter på den tunge bane.

Med hensyn til travheste, som er skewbald, stammer aftegnene formodentlig fra New Zealand, hvor der er en del pasgængere med dette udseende. Også i Irland findes er en del pasgængere af samme slags, og i Sverige har man for ikke så længe sien haft hesten Macahan Loss (født 2008) med de usædvanlige aftegn.