TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tetrick Wania bliver hos Riina

af | Nyheder

Der har været livlige diskussioner om, hvor den svenske toårsstjerne Tetrick Wania skal havne efter det sensationelle salg til Tyskland. Hestens nye ejer, Karin Walter Mommert, afslører det for Travservice.

Jag havde en meget lang snak med Karin Mommert i går aftes.

Sammen med sin mand Ulrich ”Uli” Mommert ejer hun flere hundrede heste.

Det er nemlig sådan, at parret Mommert aldrig sælger sine heste efter endt løbskarriere.

Samtlige – og det er nu oppe i 150 heste – får lov at nyde deres otium på den tidligere championtræner Henning Rathjens gård i Aukrug ved Neumünster.

Karin Walter Mommert sammen med Michael Nimczyk.

Karin Mommert er naturligvis meget begejstret for sin nyerhvervelse, som hun betegner som en tidlig julegave til sig selv!

-Michael [Nimczyk] havde hørt, at Tetrick Wania kunne være til salg, så jeg ringede til Riina Rekilä for at informere mig, og handelen blev snart et faktum, fortæller Karin Mommert, som også kan afsløre, at Muscle Hill-sønnen bliver hos Rekilä vinteren over.

-Jeg ser ingen grund til at flytte hesten fra Riina, selvom jeg naturligvis gerne ville have ham hjemme på min egen gård udenfor Berlin, fortsætter Frau Mommert.

– Riina kender hesten bedst, og da starten i finalen i det svenske opdrætningsløb kommende lørdag alligevel bliver hans sidste i år, er der ingen grund til at tage ham bort fra sit vante miljø. Når vi når til foråret, tager vi beslutning om det fremtidige oplæg.

Karin Mommert fortæller også om sin langsigtede plan med hesten.

Med al respekt for Chapter Seven har Tetrick Wania som søn af Muscle Hill faktisk en bedre afstamning end sin allerede berømte storebror Walner, der har kæmpesucces i avlen med sin første årgang, og har derfor et enormt avlspotentiale.

-Selvom Tetrick Wania aldrig skulle komme til start igen, har jeg allerede en avlshingst i ham, siger Karin Mommert. Efter endt løbskarriere vil jeg stille ham til rådighed for de europæiske opdrættere til en rimelig bedækningstakst, således at alle kan være med.

Der bliver altså aldrig tale om syndikering af hingsten eller om at flytte ham til USA.

Til sidst, Karin, hvem kører Tetrick Wania i hans første start for dig på lørdag?

-Det gør Riina Rekilä!